Transparent

Bygherre: Vejle Kommune

Arkitekt/rådgiver: Kristine Jensens Tegnestue, COWI

Elentreprise: AURA

År: 2024

Produkter: ANTO L1014 parklampe, ANTO L1016 parklampe med spot

Vejlys og parkbelysning til Monumentområdet i Jelling

Byen Jelling er et betagende, sammensat sted, hvor vidt forskellige historiske vartegn balancerer i en helt særlig dynamik. Her er to runesten og en romansk landsbykirke. Her er en 1800-tals stationsby med kro og brugsforening. Mest dominerende i landskabet er to kæmpestore græsdækkede gravhøje fra vikingetiden. Alt dette er omsluttet af moderne kunst i form af hundredvis af hvide betonstolper, som formidler et over tusind år gammelt palisadehegn. Til dette område skulle der i 2024 vælges en gadelampe.

Parklamper med vejoptik til Monumentområdet

Samlet kaldes området, som er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, for Monumentområdet i Jelling. Gennem det løber gader og veje, hvor folk færdes på vej til skole og arbejde, ligesom der er parkeringspladser med behov for belysning. Derfor skulle gadelampen have optik, som levede op til kravene for almindelig vejbelysning.

Bygherren, Vejle Kommune, blev af arkitekten anbefalet ANTO parklamper. I kommunen syntes man, at ANTO designet passede godt ind i Monumentområdet som helhed. Derfor blev arkitektens forslag fastholdt gennem projektet.

Vej- og parkbelysning til museumsområde

I alt 55 ANTO L1014 parklamper med ensidet lys er placeret langs blandt andet Gormsgade og ved parkeringspladserne. Lampen giver vejbelysning langs gaden og parkbelysning langs stier, der krydser grønne plæner. Den er valgt til projektet i corténstål og spiller sammen med andre materialer som brosten og rustikke bænke bestående af et enkelt stykke tømmer.

Ved museet Kongernes Jelling er to ANTO L1016 parklamper med spot anvendt. Lamperne er leveret med tre spotlysende lampehoveder på master, som er koniske, sådan at de spidser elegant til mod toppen.

ANTO designet, som er skabt af aarhusianske VE2, er kendetegnet af få, veldimensionerede og let genkendelige former. Lampernes enkelhed gør dem egnet til at understøtte såvel historiske som moderne omgivelser – som for eksempel i Jelling.

Relaterede produkter

Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk