Transparent

Lampas relancerer KOLORIT pendlen fra Klinkby Design

Pendel i dansk design KOLORIT L1600

Lampas relancerer KOLORIT pendlen fra Klinkby Design

Nu kan du sætte stilfulde farver på indretningen med en danskdesignet, danskproduceret pendel. Klinkby Design og Lampas relancerer Jørgen Klinkbys lampe fra 1992, KOLORIT, i originalt design og materialevalg og i fire inspirerende farver.

KOLORIT L1600 er farverig og legende uden at miste sin arkitektoniske kvalitet og enkelhed. Pendlen fås i to størrelser, Ø200 mm og Ø340 mm. Begge pendler kan anvendes til generel belysning i rum. Den store er beregnet til ophæng over et spise- eller mødebord. Den lille er til lys over et sofabord eller som et blikfang i interiøret.

”Ideen bag formen er enkel. Den hvide, svævende skive reflekterer lyset, mens den hvide cylinder reflekterer og afskærmer lyset. Den farvede cylinder med fatningen giver en oplivende farveeffekt,” fortæller Jørgen Klinkby.

Med sit bløde, stemningsfulde lys skriver KOLORIT L1600 sig ind i den danske tradition for at designe pendellamper. Med farveelementet bliver lampen til en lysoplevelse.

KOLORIT pendlen bliver en Lampas-lampe i fire farver

Belysningschef i Lampas, Søren Lauritsen, glæder sig over at få KOLORIT ind i Lampas.

”KOLORIT har den kompromisløse enkelhed, som kendetegner en Lampas-lampe. Derfor passer den ind i familien. Det var oplagt for Lampas at relancere KOLORIT i det originale, danske design og i dansk produktion,” siger han.

KOLORIT L1600 er til både private og professionelle rum. Hvis du vil anvende KOLORIT L1600 i projekter som professionel, så kontakt os her. Hvis du er privat kunde, så find KOLORIT L1600 på vores webshop.

Relaterede produkter

Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk