Transparent
Corténpullert ved Vesterhavet

Kommerciel chef med passion for salgsledelse og markedsudvikling på hjemme- og eksportmarkedet

Søg stillingen på Jobindex

Er du klar til at gøre en forskel i en dansk belysningsvirksomhed med stærke værdier og et betydeligt vækstpotentiale?

Bringer du ledelseserfaring fra et designorienteret salgsmiljø, og har du evnen til at balancere mellem relationer, forretningsfokus og kommerciel udvikling?

Har du ideelt set erfaring med arkitektbaseret projektsalg og kender processerne omkring dette? Så kan dette være din mulighed for at efterlade et varigt præg i en stolt dansk virksomhed med ambitiøse vækstmål, som nu søger en ny kommerciel chef.

Lampas er HITSA koncernens belysningsvirksomhed, og i samarbejde med vores moderselskab giver det adgang til et stærkt fagligt miljø inden for udvikling, kvalitet, bæredygtighed og produktion.

Om rollen

Som kommerciel chef får du det overordnede ansvar for at indfri Lampas’ ambitiøse vækstmål.

Du refererer til den adm. direktør i HITSA koncernen og vil indgå i den daglige ledelse af Lampas i tæt samarbejde med belysningschefen.

Ansvaret

– Overordnet ansvar for salg og udvikling – herunder opfølgning på resultater og deltagelse i budgetprocessen

– Udarbejdelse og opfølgning på salgs- og udviklingsstrategier – sammen med den adm. direktør

– Rapportering af salgsindsatser og resultater til koncernledelsen

– Sikring af at salgsprocesserne er defineret, efterleves og udvikles – det gælder i hele projektfasen fra første kontakt, opbygning af relationer, tilbudsgivning, tilbudsopfølgning, salg og eftersalg

– Overordnet ansvar for kundetilfredshed og kundeoplevelse – herunder marketingindsatser i samråd med den centrale marketingfunktion

– Daglig ledelse af salgsteamet (1 salgsansvarlig i ØST, 1 salgsansvarlig i VEST) og vores lysberegner

– Synlighed i markedet gennem aktiv deltagelse i kundemøder, strategiske kundedialoger, messer og brancheaktiviteter

– Tværgående koncernkoordination, særligt med moderselskabets salgsorganisation inden for byrumsinventar

– Varetagelse og videreudvikling af eksportsamarbejder, herunder udarbejdelse af samarbejdsaftaler

– Deltagelse i det tværfaglige produkt- og udviklingsteam, der definerer produkt- og sortimentsstrategien, samt udviklingen af produktporteføljen, herunder facilitering og strukturering af samarbejdet med designere og arkitekter

Din baggrund

Som person er du energisk, struktureret og handlekraftig. Du leder gennem tillid, tydelighed og empati – og trives i en rolle, hvor du er både strategisk og operationel.

Du bringer erfaring med:

– Har 5+ års erfaring med salgsledelse fra designorienteret virksomhed

– Har arbejdet med B2B og projektsalg til kommuner, rådgivere, arkitekter og entreprenører

– Motiveres af at skabe resultater sammen med dit team og dine kolleger

– Er løsningsorienteret, imødekommende og god til at skabe relationer

– Har interesse for bæredygtighed, grøn omstilling og belysning

Klar til næste skridt?

Er du en pålidelig, empatisk og synlig leder, der formår at skabe følgeskab på alle niveauer. Har du lyst til at være en del af en virksomhed, hvor kvalitet, design og ansvarlighed går hånd i hånd – så vil vi meget gerne høre fra dig.

Den rette profil

Vi leder efter en person, der:

– Kombinerer strategisk styrke med en menneske-først tilgang

– Forstår samspillet mellem produktion, produktudvikling, markedsmekanismerne og menneskerne i branchen

– Kan skabe tillid, klarhed og præstation i et vækstmiljø

– Er motiveret af opgaven med at løfte organisationen til nye højder, i en virksomhed med en stolt arv og spændende fremtidspotentiale

Ansøgning

Søg stillingen via jobopslaget på Jobindex.

Ansøgningsfrist: snarest muligt.