ELMAR L33 – PULLERT
DESIGN: Friis & Moltke Design
LYSFORDELING
Direkte og rotationssymmetrisk lysfordeling. Downlight
MATERIALE
Aluminium, pulverlakeret
Afskærmning: Polycarbonat satiné
DIMENSIONER
Mast: 1000 x Ø70 mm
Vægt: 5 kg
LYSSTRØM
Luminous efficacy: 63,1 Lm/W @2700K, 80Ra
Lumen: >947Lm @2700K, 80Ra
LYSKILDE
LED type: Bridgelux VERO 10 SE series
Operationel levetid: >100.000 timer ved Ta 25° C. L80B10
Systemforbrug: Standard 8W (max 15W)
Farvetemperatur: 2700K, 3000K, 4000K
Farvegengivelse: CRI >80 (Std.), CRI>90 (Opt.)
Farvenøjagtighed: 3 steps SDCM
DRIVER
Driver type: Philips Xitanium
Operationel levetid: >50.000 timer
Transientbeskyttelse: >2 kV
Styring: Nej. Kompatibel med DALI og Casambi som tilkøb
MONTERING
Nedstøbning eller flangemontering
TILSLUTNING
Tilgang bagud. 2 kabler max 3 x 2,5 mm²
Sikring og sikringsboks medfølger
KLASSIFICERING
IP54, IK06, Isolationsklasse II
Design: Friis & Moltke Design
ELMAR L33 er Friis & Moltkes enkelhed som pullertbelysning. Den sorte cylinder, som kendes fra væglampen ELMAR L3, kombineres med en veldimensioneret mast. ELMAR L33 har en klassisk og skulpturel silhuet, der udstråler kvalitet, uanset om den står tændt i mørket eller slukket i dagslys. Pullerten bidrager til terrassen eller plænen med en karakter, der på én gang er markant og harmonisk.
Kombiner pullerten med Friis & Moltkes udendørs væglampe ELMAR L3 for at skabe visuel sammenhæng fra udeareal til facade. Pullertens lampehoved har samme dimensioner som ELMAR L3 i størrelsen Ø120 mm, men den kan også sagtens kombineres med den store ELMAR væglampe i Ø160 mm.
ELMAR L3 leveres som standard i sort. Vi pulverlakerer på vores anlæg i Kolding og kan levere i de fleste RAL-farver, så kontakt os, hvis du har andre farveønsker.
Masten fremstår uden teknikluge for at give det rene, enkle udtryk, som kendetegner Friis & Moltkes design. For at gøre det nemt at installere lampen, er den konstrueret, så masten monteres på en underdel, der indeholder tilslutningsboks og bundflange.
Lyskilden er LED, som nedadtil afdækkes af en satineret skærm. Det sikrer et behageligt, diffuseret lys.
Både mast og lampehoved er fremstillet i støbt aluminium hos danske underleverandører. Lampen samles i Kolding.
ELMAR L33 er en del af ELMAR-serien, som bygger på det originale L3 lampedesign fra Friis & Moltke.
Knud Friis og Elmar Moltke tegnede L3 allerede omkring 1970. Dengang som nu var lampen kendetegnet af en altdominerende cylinder. L3 var en af de første lamper i samarbejdet mellem Lampas som producent og Friis & Moltke som designer.
Den markante cylinderlampe blev også i flere omgange produceret som pullert, uden at den dog blev en del af Lampas’ standardsortiment. I 2023 blev L3 relanceret som den udendørs væglampe ELMAR L3. Efterfølgende er den indendørs væglampe ELMAR L3 MINI samt pullerten ELMAR L33 kommet til. Hele serien er opkaldt efter Elmar Moltke.
Friis & Moltke Design har været med fra begyndelsen af Lampas’ historie. Flere af de produkter, som blev tegnet i 1970’erne, er stadig i produktion i dag.
Læs mere om designeren herSe eksempler på, hvordan pullertlamper er brugt til stier, parker, havne og boligområder. Pullerter med lys er gode til at skabe stemning og markere adgang i landskabet.
Se mere inspiration herRing eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.
Henrik Dejbjerg Møller
Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk