Transparent

Bygherre: Haderslev Kommune

Elentreprenør: Norlys, EWII

Arkitekt/rådgiver: Haderslev Kommune, C.F. Møller Architects, Rambøll

År: 2004 – 2020

Produkter: COVER L303, COVER L702

Haderslev Havn

Haderslev Kommune har siden 2003 gennemført en omdannelse af Haderslev Havn til bolig- og byområde. Arbejdet er sket i etaper ud fra en masterplan, som C.F. Møller Architects har udarbejdet.

Som belysning langs kajen og stierne har kommunen valgt mastelygten COVER L303 og pullerten COVER L702. Med deres transparente skærme lader de to lamper blikket fortsætte op i himlen eller ud over fjorden.

På grund af placeringen på havneområdet for enden af Haderslev Fjord var der et særligt ønske om at sikre belysningen mod oversvømmelse. Det blev løst med en tilretning, hvor tekniklugen i masten blev løftet op i to meters højde.

Lampas har leveret produkter til Haderslev Havn i flere omgange. I 2018, hvor kommunen var i gang med at udskifte al belysning til LED, leverede Lampas desuden opgradering til LED af de ældste COVER-lamper på havnen.

Ingeniør Camilla von Holstein fra Haderslev Kommune har ansvar for driften af belysningen på havnen.

“Driftsmæssigt fungerer belysningen fra Lampas upåklageligt. Det sker årligt, at vandet bliver trykket ind i fjorden og oversvømmer havnen i et par dage. Den høje placering af lugen gør, at vi ikke har problemer med mastelygterne, når det sker. Det var meget nemt at udskifte til LED. Når man har en mast, som ikke fejler noget og stadig er flot at se på, er det rart, at man kan beholde den og blot udskifte lysdelen med et LED-kit,” siger hun.

Belysning på Haderslev Havn luftfoto

Relaterede produkter

Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk