Transparent

Om Lampas

Lampas kort fortalt

Lampas designer og fremstiller professionel belysning med et højt fokus på design, kvalitet og håndværk.

Vores lamper er skabt til at give værdi, uanset om det er lyst eller mørkt. De er designet til at være langtidsholdbare, både når det gælder udtryk og materialer.

Lampas har siden begyndelsen i 1971 arbejdet tæt sammen med designere og arkitekter om at udvikle exceptionel belysning. Vi har base i Kolding, hvor vi også har en del af vores produktion, blandt andet smedearbejde, pulverlakering og samling af lamperne.

Rådgivning om belysningsplaner og belysningskrav

Vores stab af medarbejdere er passionerede omkring belysning og har kompetencer inden for både arkitektur og lysteknik.

Vi går op i alle faser af belysningsløsningen. Fra det enkelte produktdesign til den samlede belysningsplan. Vi har en stor viden og erfaring om, hvordan man placerer kunstlys i miljøer ude og inde. Derfor rådgiver vi også gerne om belysningskrav, karakterskabende lys, spildlys, lysforurening og andet, som indgår i en god belysningsplan.

Vores kunder skal opleve, at Lampas leverer belysning i høj kvalitet, som opfylder hele cirklen af behov – for lys, tryghed, stemning, energieffektivitet og samspil med arkitektur, landskab og byrum.

Lampas er en del af HITSA

Lampas er en del af HITSA-koncernen. HITSA producerer byrumsinventar og cyklismeprodukter som bænke, pullerter, cykelstativer og læskure.

HITSA har social inklusion af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet som en del af sit værdigrundlag. Vi arbejder i stigende grad ud fra principperne om bæredygtighed og er en del af HITSA-koncernens samlede bæredygtighedsstrategi. Læs mere i koncernens CSR-rapport her. Lampas er med andre ord en virksomhed, som har rødder i dansk design- og produktionshistorie, og som hele tiden udvikler sig.

Belysningschef Søren Lauritsen

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Søren Lauritsen

Belysningschef
+45 2498 8901
sl@lampas.dk