Samarbejdet mellem Cubo og Lampas startede tilbage i 1998, hvor de første designs blev udviklet. OWEN var den første væglampe, der demonstrerer Cubo’s intention om oplevelsesrige lamper, der kaster flere slags lys. Det primære lys kombineres med et sekundært lys, der tilfører armaturet en detalje samt et funktionelt særpræg.
Med fokus på at integrere arkitektur og design har Cubo udviklet både vægbelysning, indendørsbelysning og parkbelysning, der underbygger tegnestuens arbejde med optimal belysning af sted og rum. Cubo udvikler både indendørs og udendørs belysning og finder det essentielt for godt byggeri, at belysningen også betoner sammenhængen mellem de indvendige og de udvendige rum.
Lamper skal være synlige og bidrage kvalitativt til oplevelsen af et rums interiør. Særligt integreret i loftfladen bør et armatur have magt, sådan at det kan danne ro og rytme mellem de mange forskelligartede tekniske installationer.
Kollektionen er gennem årene blevet skåret til, men vi glæder os over holdbarheden, hvorfor flere af de første designs stadig findes i produktionen, men nu er helt opdaterede i forhold til tidens krav til effekt og lyskvalitet.
Læs interviewet med Per Ravn fra Cubo i Lampas’ katalog: