Transparent
Belysningsrådgivning omkring en belysningsplan

Rådgivning om belysning

Rådgivning om belysning følger helt naturligt med, når du vælger en lampe fra Lampas. Vi har masser af viden og erfaring at tilbyde dig og dit projekt, uanset om det er stort eller lille.

Vi kan hjælpe med at skabe godt lys ude og inde, og vi har en stor viden om belysningskrav, belysningsklasser og belysningsplaner.

Her er nogle af de ting, vi kan hjælpe med, når det gælder belysning.

Få hjælp og rådgivning om belysningsplaner

Belysningsplanen viser lampernes placering på lokationen og er udgangspunktet for lysberegninger på projektstedet. Planen dokumenterer, at f.eks. vejbelysning opfylder kravene, og indgår tit direkte i dokumentationen til bygherren.

Belysningsplanen giver også indsigt i, hvilke lystekniske egenskaber lampen skal udstyres med. Vi hjælper med en plan til netop dit projekt. Tag fat i os her.

Opfyld belysningskrav

Belysningskrav findes flere forskellige steder, f.eks. i bygningsreglementet og udgivelser fra Vejdirektoratet. Kravene gælder parkeringspladser, veje og andre vigtige lokationer, hvor belysningskravene sikrer, at der er lys nok.

Vi har stor erfaring med belysning i projekter og kan tilbyde dig en rådgivning, der forholder sig til både belysningskravene på stedet og mulighederne i den enkelte lampe.

Tænk belysning ind fra starten

Når man skaber arkitektur, landskaber, bolig- og erhvervsområder, er det en rigtigt god ide at tænke belysning ind fra starten af projektet. Valget af lamper og placeringen af dem har stor betydning for det samlede udtryk, men påvirker også kabelføring, projektering og mange andre forhold, som er gode at have i tankerne tidligt i projektet.

Jo tidligere, du tager fat i os om belysning til dit projekt, jo bedre.

Undgå lysforurening

Lysforurening nævnes tit som risikoen for, at man ikke kan se stjerner på nattehimlen. Lysforurening kan også være et problem på andre måder. For eksempel nær vinduer til beboelse. Vælg en lampe til sti eller fortov, som ikke generer beboerne i nærheden. Halvafskærmning eller en ensidig lysfordeling kan også være en ide. Når du laver belysning til trappeopgange og svalegange skal lysstyrken sættes sådan, at beboere kan passere uden blænding.

Kontakt os for en snak om lysegenskaber, sådan at alle får en god lysoplevelse.

Udskift til LED og spar penge og CO2

På Lampas brænder vi for LED-opgradering, fordi det giver nyt, energibesparende og vellysende liv til vores klassiske og ikoniske lamper.

Vi har udviklet færdige LED udskiftningskits til vores lamper, og vi hjælper gerne med at udregne besparelser og tilbagebetalingstider for en udskiftning til LED.

Tag fat i os for en beregning.

Kontakt os og få rådgivning om belysning

Ring eller skriv til vores belysningskonsulent, hvis du har brug for rådgivning om belysning. Vi glæder os til at høre fra dig.

Rådgivning om belysning for arkitekter og landskabsarkitekter
Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk