Bygherre: Sjælsø Gruppen og Raundahl & Moesby A/S
Arkitekt: Arkitema Architects
År: 2007
Produkter: OUTFIT L900, OUTFIT postkasse, QUINTUS L500 og COVER L702
Helhedsplanen for boligområdet Skanderborg Bakker er skabt af Arkitema Architects, som har tænkt terrænet og udsigten over Skanderborg Sø ind i planen. Området er kendetegnet af varierede rækkehuse og etagelejligheder, som er placeret, sådan at det naturlige, skrånende landskab mellem bygningerne kommer til sin ret.
Da de udendørs arealer i sin tid skulle møbleres, kontaktede arkitekten Lampas for at indgå et udviklingssamarbejde. Det blev indledningen på et langt og konstruktivt samarbejde om belysning, og OUTFIT-serien med pullertlampe, væglampe og postkasse blev en del af Lampas’ udvalg.
Boligerne er udstyret med OUTFIT L900 væglamper ved dørene og indbyggede OUTFIT postkasser. Langs veje, stier og p-pladser ledes den gående på vej af pullerten COVER L702 og parklampen QUINTUS L500.
Sammensætningen af forskellige belysningsprodukter giver en variation af lysoplevelser i boligområdet. Væglamperne kaster dekorativt op- og nedlys på murene, mens pullerter og parklamper sætter lysprikker i forskellige højder. Belysningen spiller sammen med beplantningen og den varierede arkitektur i hele området.
Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.
Henrik Christoffersen
Belysningskonsulent
+45 3073 5777
hc@lampas.dk