Transparent
Parklampe med spotarmaturer ANTO L1026 ANTO L1026 spotlampe på parkeringsplads
NYHED
VE2
Vejarmatur ANTO L1018 ANTO L1028 vejbelysning
DARK SKY
VE2
Vejarmatur i dansk design MIRUM L1400 MIRUM L1400 gadebelysning
DARK SKY
Studio Hammer
Parklampe med spot i studie ANTO L1016 spot parklampe
VE2
Parklampen ANTO L1014 fra VE2 ANTO L1014 corten parklampe
DARK SKY
VE2
ANTO L1014-60 mastarmatur ANTO L1014-16 parkarmatur galvaniseret
VE2
Parklampe SOMBRERO fra Lampas SOMBRERO L805 parklampe
DARK SKY
Cubo Arkitekter
Moderne parklampe COVER L303 COVER L303 parklampe
Luplau Poulsen Arkitekter
PIN L304 PARKLAMPE PIN L304 parklampe
Luplau Poulsen Arkitekter
Parklampe QUINTUS L500 QUINTUS L500 parklampe
C.F. Møller Design
Parkarmatur QUINTUS L500-60 CF Møller Design QUINTUS L500-60 parklampe
C.F. Møller Design
BALLO L809 VEJARMATUR BALLO L809 vejarmatur
Cubo Arkitekter
BALLO L807 PARKLAMPE BALLO L807 gadelamper
Cubo Arkitekter
BALLO L808 WIREARMATUR BALLO L808 wirearmatur
Cubo Arkitekter
Brutalistisk parklampe Friis & Moltke ADDO L95 ADDO L95 parklampe
Friis & Moltke Design
Parklampe KILDEBJERG L910 fra Lampas KILDEBJERG L910 gadebelysning
Anne Qvist Design Office
Parkbelysning shl architects COVER L701 COVER L701 parklampe
Schmidt Hammer Lassen
Lampas_Andersen_L207_parklampe ANDERSEN L207 parklampe
Peter Bysted
Parklampe KONUS L1202 KONUS L1202 parklampe
Torben Rix og Ole Bruhn

Søger du inspiration?

Find den rigtige parklampe til villavejen og parkeringspladsen. Se inspirationssiden med forskellige modeller af gadelamper eller dyk ned i vores cases, hvor parklamper fra Lampas er brugt i for eksempel boligområder og havnemiljøer.

Inspiration med parklamper
Cases med parklamper
Belysning. Parklampen ANTO L1014 i cortén med enkelt lampehoved. Parklampen er designet af VE2.

Parklamper, parkbelysning og gadelamper

Parklamper og gadelamper er effektive, når der er brug for oversigtslys og rigeligt funktionslys i højden. Det kan for eksempel være på parkeringspladser, hvor lyset kommer op over bilerne og skaber god synlighed for brugeren af pladsen.

Også på gang- og cykelstier kan parklamper anvendes til at give rigeligt lys med lang udstrækning. Jo færre skygger og mørke pletter der er på stien, jo større tryghed vil den gående eller cyklende opleve.

På torvet eller pladsen kan en serie af parklamper bruges til at definere byrummet. Parklampen – gadelampen – er bogstaveligt talt skabt til byrumsbelysning. Brug den sammen med pullerter til at skabe hygge, oplevelser og stemning.

Gadelamper og vejbelysning

For bygherren betyder stil og æstetik ofte lige så meget for valget af lampe som lysmængde og funktionalitet. I Lampas arbejder vi tæt sammen med arkitekter og designere om at skabe exceptionelle belysningsprodukter, der også er en æstetisk oplevelse i dagslys. Vi skaber og producerer nutidige lamper, som ofte har et minimalistisk eller funktionalistisk udtryk.

Vores gadelamper og vejarmaturer er skabt til at understøtte urban arkitektur og landskabsarkitektur. De komplementerer byrummet eller landskabet ved at fremstå i gedigen kvalitet og gennemtænkt æstetik. Samtidig har de forskellige modeller vidt forskellige udtryk. Parkbelysning med SOMBRERO L805 skaber en rar stemning i både dagslys og mørke. SOMBRERO L805 er en Dark Sky certificeret lampe, som er designet af Cubo Arkitekter i 2000.

Parklamper med karakter

Parklampen PIN L304 og parklampen COVER L303 har begge et enklere udtryk. De bryder med ideen om et lampehoved sat på en mast – i stedet har mast og lampehoved samme cylindriske form. Begge lamperne fremstår diskret i dagslys, hvor især COVER L303 med den helt transparente skærm lader omgivelserne komme til. Om natten fremstår de to master til gengæld tydeligt i landskabet med lodrette, søjleformede lysflader. PIN L304 og COVER L303 er designet af Luplau Poulsen Arkitekter. De to mastelygter er ens, bortset fra, at skærmen hos PIN er satineret. Både PIN og COVER fås også som pullertlamper.

En lampe, der har sit helt eget udtryk, er parklampen ADDO L95. Her er den traditionelle gadelampe helt forsvundet, og i stedet har designerne i Friis & Moltke Design skabt et nytænkt belysningsprodukt. ADDO L95 står i landskabet som en kvadratisk mast af stål. Om aftenen, når den tændes, sætter den lodrette streger af lys i mørket og akkompagnerer dermed stier og parkeringspladser på sin helt egen måde.

Parklamper, gadelamper og belysningskrav

En parklampe eller gadelampe løfter lyskilden op i mindst tre meters højde, og derfor har mastelygten en større lysspredning end den lavere pullertlampe. Det betyder, at parklamper er mere effektive pr. mast i forhold til at opfylde belysningskravene i alle belysningsklasser. I Lampas har vi lang erfaring med at udarbejde belysningsplaner, og vi rådgiver gerne vores kunder. Det gælder, uanset om der er tale om lys til en privat virksomhed, en boligforening, en kommune eller en helt anden sammenhæng, hvor bygherren skal sikre lys inden for en belysningsklasse. Se for eksempel vores cases med belysning til parkeringspladser. Vi kan for eksempel hjælpe med at finde produkter, der stilmæssigt har samme udtryk, og som opfylder lyskravene.

Flere af vores parklamper er fleksible og kan tilpasses forskellige formål og placeringer. Med mastelygter i byrummet kan det være en opgave at undgå ubehageligt spildlys – lysforurening – nær vinduer på huse og etageboliger. Derfor har vi flere produkter, hvor lyset kan målrettes til en eller flere sider. PIN L304 kan monteres med en afskærmning, mens ADDO L95 kan lukkes eller åbnes på op til fire sider.

Parkbelysning med LED-lys

En stor del af vores parkbelysning er klassikere, som er designet for årtier siden og har været i produktion lige siden. Inden for de seneste år har vi i Lampas opgraderet alle vores belysningsprodukter med den nyeste LED-teknologi, sådan at de lever op til nutidens krav om energibesparende og vellysende lyskilder. I samme ombæring er indmaden eller designet forbedret med optimeringer, der letter installation og montage.

De fleste af vores parklamper og gadelamper kan leveres pulverlakeret i alle RAL-farver. Det giver mulighed for at tilpasse belysningen til boligselskabets eller virksomhedens udtryk eller for at skabe en unik eller farverig stil med byrumsbelysningen. Vi maler selv på eget pulverlakeringsanlæg i Kolding, og det giver fuld kontrol med kvaliteten.