Transparent

BALLO L808 WIREARMATUR

Tekniske specifikationer

BALLO L808 – WIREARMATUR
DESIGN: CUBO ARKITEKTER

LYSFORDELING
Direkte, symmetrisk eller asymmetrisk lysfordeling. Mulighed for projekttilpasset lysfordeling via et bredt udvalg af lysfordelingslinser

MATERIALE
Lampehoved: Lampeskærm i slagfast opalhvid polycarbonat. UV-bestandig
Afskærmning: Akryl satiné. UV-bestandig

DIMENSIONER
Lampehoved: Ø500 mm. H: 650 mm
Vægt: 10,9 kg

LYSSTRØM
Luminous efficacy: 115,7 Lm/W @3000K, 80Ra
Lumen: >6016 Lm @3000K, 80Ra

LYSKILDE
LED type: Philips Fortimo FastFlex
Operationel levetid: >120.000 timer ved Ta 25° C. L80B10
Systemforbrug: Standard 24W (max 53W)
Farvetemperatur: 2200K, 2700K, 3000K, 4000K
Farvegengivelse: CRI >80 (Std.), CRI>70 (Opt.)
Farvenøjagtighed: 5 steps SDCM

DRIVERDATA
Driver type: Philips Xitanium
Operationel levetid: >100.000 timer
Transientbeskyttelse: >10 kV
Styring: Kompatibel med Dynadimmer, 1-10V som standard. Kompatibel med DALI, Zhaga book 18 som tilkøb

MONTERING
Til wiremontering

TILSLUTNING
Leveres med 2M dobbeltkappet kabel 1 x 0,75 mm² mrk.L og 2M kabel 1 x 0,75 mm² mrk.N. Mulighed for alternativ tilslutning

KLASSIFICERING
IP54, IK08, Isolationsklasse II

BALLO L808 Wirearmatur

Design: Cubo Arkitekter

BALLO L808 er et wirehængt armatur, som giver udtryk og stemning til byrummet. Lampens form har en enkel, tidløs kvalitet. BALLO L808 indgår i gadebilledet som belysning, der har identitet uden at overdøve andre elementer.

Cubo Arkitekter har tegnet BALLO-serien. Med inspiration fra kurven på en parabel er skærmen blevet harmonisk og velformet på en tidløst klassisk måde.

Wirearmaturer har en særlig evne til at skabe byrum fra oven. Når BALLO L808’s lysende kuppel danner en række i luften over gågaden, får byens brugere følelsen af rum højt over hovedet.

Vejbelysning på wire har også den fordel, at den kan anvendes i gader og stræder, hvor der ikke er plads til at opstille master. BALLO L808 kan nemt monteres på allerede eksisterende liner.

BALLO L808 kan leveres med mange typer af optik, så den kan løse en bred vifte af belysningsopgaver.

Tophængt armatur til wire

Den hvide skærm fremstilles af slagfast, UV-stabiliseret polycarbonat. Top og rør til ophængning er af varmgalvaniseret stål. Denne del kan leveres pulverlakeret.

Lysfordelingen kan udformes rundsymmetrisk, asymmetrisk eller andet, afhængigt af hvilket lysbehov og hvilke lyskrav der er på det pågældende sted. BALLO L808 kan kombineres med de fleste former for lysstyring.

Vælg den farvetemperatur, der passer til dit projekt.

I Lampas rådgiver vi gerne om belysningsplaner, belysningskrav, lysberegninger og andre lystekniske detaljer, som har stor betydning for, hvordan belysningen lykkes, og hvordan brugeren oplever den. Kontakt vores belysningskonsulent for at høre mere.

Wirehængt gadebelysning

Wirearmaturet BALLO L808 er en del af BALLO-belysningsserien. Den favnende kuppelform går igen i hele serien.

Til gade- og vejbelysning findes vejarmaturet BALLO L809 til mastemontering og parklampen BALLO L807 med den karakteristiske, retvinklede mast.

Også belysningsprodukter til indendørs belysning indgår i serien. BALLO L804 er en pendel i aluminium til møderum, restauranter m.m. BALLO L804-500 er en storrumspendel i hvid, opal afskærmning, som egner sig godt til oversigtslys i store rum.

Relaterede produkter

Cubo Arkitekter

Cubo Arkitekter

Lamper skal være synlige og bidrage kvalitativt til oplevelsen af et rums interiør, siger Cubo Arkitekter. Samarbejdet med Lampas begyndte i 1998.

Læs mere om designeren her
Belysning. Parklampen ANTO L1014 i cortén med enkelt lampehoved. Parklampen er designet af VE2.

Parklamper

Se eksempler på parklamper – mastelygter – anvendt som belysning til blandt andet p-pladser, parcelhusvænger og lystbådehavne.

Se mere inspiration her
Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk