Transparent

OWEN L801 VÆG-/LOFTLAMPE

Væglampen OWEN L801 fra Lampas

Tekniske specifikationer

OWEN L801 – VÆG-/LOFTLAMPE
DESIGNER: CUBO

LYSFORDELING
Direkte, symmetrisk og diffus lysfordeling

MATERIALE
Lampehoved: Ramme i kokillestøbt aluminium, pulverlakeret. Lampehus i pulverlakeret aluminium
Afskærmning: Polycarbonat Satiné-Blend. LED optimeret

DIMENSIONER
Lampehoved: H:100 x B:600 x D:80 mm. Halvforsænket H:40 mm
Vægt: 2,1 kg

LYSSTRØM
Luminous efficacy: 76 Lm/W
Lumen, 80 Ra: 3000K: >1368Lm, 4000K: >1505Lm

LYSKILDE
LED type: Philips Fortimo LED line
Operationel levetid: >50.000 timer ved Ta 25° C. L80B10
Systemforbrug: Standard 12W (max 18W)
Farvetemperatur: 3000K, 4000K
Farvegengivelse: CRI >80
Farvenøjagtighed: 3 steps SDCM

DRIVER
Driver type: Philips Xitanium
Operationel levetid: >50.000 timer
Transientbeskyttelse: >2 kV
Styring: Nej. Kompatibel med DALI og Casambi som tilkøb

MONTERING
Påbygning eller halvforsænket. Indbygningsmål 80 x 585 mm. Indbygningsdybde 40 mm

TILSLUTNING
Tilgang bagud. 2 kabler max 5 x 2,5 mm². 5-polet push-in terminal

KLASSIFICERING
IP21, IK08, Isolationsklasse I

OWEN L801 VÆG-/LOFTLAMPE

Design: Cubo Arkitekter

OWEN L801 er en væg- og loftlampe, hvor få detaljer gør en stor udtryksmæssig forskel. Lampens slanke, rektangulære form brydes i kanten af fire åbninger, som får lysfladen til at fortsætte ud i det fri. De fire små udgange gør rektanglet interessant og giver øjet en diskret, behagelig lysoplevelse.

Detaljerne i lampen leder blikket på vej og gør OWEN L801 velegnet til at understøtte rum, hvor belysningen skal kunne bære gentagelse. OWEN L801 vil føre fint op ad trappen eller hen ad gangen. Vi har også set den brugt som loftlampe over store, åbne, indendørs trappeforløb.

Væg- og loftslampe i aluminium

OWEN kan anvendes som både væglampe og loftlampe. Den kan påbygges eller halvforsænkes. Designet egner sig til halvforsænkning, hvor kun den støbte aluminiumskant vil være synlig. Fordi formen er symmetrisk, kan OWEN som væglampe placeres vandret eller lodret eller for den sags skyld på skrå.

Materialevalget er med til at give OWEN L801 en følelse af ro, lethed og balance. Den hvide skærm, som er af polycarbonat, er satineret og diffuserer lyset. Rammen er i kokillestøbt aluminium, hvor støbningen giver kanterne et blødt, næsten håndtegnet udtryk. I rå aluminium har rammen en levende, lysegrå overflade. Er man til en indretning med et kraftigere udtryk, kan man vælge at fremhæve OWENs ramme med en farve. Vi pulverlakerer gerne i alle RAL-farver.

Materialerne er slidstærke, holdbare og nemme at vedligeholde.

OWEN som udendørslampe

OWEN L801 findes også i en rund udgave, OWEN L800. Både den runde og den rektangulære OWEN kan fås som udendørslamper – den aflange er OWEN L801U og den runde OWEN L800U.

OWEN-serien er tegnet af Cubo Arkitekter i 1998 i forbindelse med en ny helhedsplan for Syddansk Universitet i Odense.

Relaterede produkter

Cubo Arkitekter

Cubo Arkitekter

Lamper skal være synlige og bidrage kvalitativt til oplevelsen af et rums interiør, siger Cubo Arkitekter. Samarbejdet med Lampas begyndte i 1998.

Læs mere om designeren her
Pendel over borde i sommerhus ved Tyskerhavn

Indendørsbelysning

Lad dig inspirere til indendørsbelysning, der giver både funktionslys og stemningsskabende lys. Pendler, væglamper og loftslys understøtter bygningens arkitektur og identitet.

Se mere inspiration her
Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk