Transparent

Kom til event om lysforurening med Meet2Build, Lampas og Mette Hvass

Netværksevent om lysforurening

Kom til event om lysforurening med Meet2Build, Lampas og Mette Hvass

Torsdag den 12. september 2024 kan du blive klogere på lysforurening og Dark Sky-certificerede lamper sammen med Meet2Build, Lampas, HITSA og Mette Hvass.

Vi viser rundt i vores produktion af belysning og byrumsinventar i Kolding, og derefter er der fokus på lys og mørke med et oplæg fra arkitekt, lysdesigner og forsker ved Aalborg Universitet Mette Hvass.

Hendes undersøgelser fokuserer på menneskets oplevelse af lys og mørke i forhold til tryghed og sikkerhed. Mette har blandt andet eksperimenteret med at dæmpe belysningen på letbanestationer i Aarhus. Lige nu er hun i gang med et nyt projekt, hvor hun blandt andet interviewer børn og voksne på Anholt om deres forhold til mørket.

”Vi taler meget om sikkerhed, dyreliv og muligheden for at se stjerner, når vi taler om lysforurening. Jeg fokuserer på menneskets oplevelse af lys og mørke. De andre ting er vigtige, men hvis vi farver alt gadelys rødt for insekter, så trives vi mennesker ikke. Vi skal skabe udendørsbelysning, som er i balance. Balance mellem lys og mørke og balance mellem forskellige behov,” siger Mette.

Skab balance mellem lys og mørke

”Forforståelsen er, at meget lys giver meget tryghed. Det var ikke det, jeg oplevede i mine interviews på letbanestationen i Aarhus. Den store kontrast mellem lyset på perronen og mørket udenfor gjorde det svært for de rejsende at se ud i omgivelserne, og nogle følte sig udstillet og udsat. Så når man arbejder med byrumsbelysning, kan man give brugerne en bedre lysoplevelse ved at skabe balance i lysniveauerne,” siger hun.

Det kan du høre meget mere om ved netværkseventet den 12. september, hvor du også kan få et indtryk af Lampas’s arbejde med Dark Sky certificering af udendørslamper.

Lampas’ salgschef Henrik Dejbjerg Møller glæder sig især til at høre om deltagernes erfaringer.

”Hvordan arbejder arkitekter og projekterende med lysforurening i praksis? Hvilke forhindringer og muligheder er der for at mindske lysforurening i jeres projekter? Det glæder jeg mig til at høre snakken om,” siger han.

Eventet er gratis for fagfolk, der bliver et let traktement, og du kan netværke med andre fra branchen. Meld dig til på Meet2Build’s hjemmeside her.

Relaterede produkter

Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk