Transparent

ADDO L95 / ADDO L95 MINI LED RETROFIT KIT

Downloads

Tekniske specifikationer

ADDO L95 / ADDO L95 MINI LED RETROFIT KIT

LYSKILDE
LED type: Philips Fortimo LEDstrip
Operationel levetid: >70.000 timer ved Ta 25° C. L80B10
Systemforbrug: L95-1: Standard 20W (max 29W)
L95-2: Standard 28W (max 40W)
L95-3: Standard 36W (max 40W)
L95-4: Standard 40W (max 40W)
Farvetemperatur: 3000K, 4000K
Farvegengivelse: CRI >80 (Std.), CRI>90 (Opt.)
Farvenøjagtighed: 3 steps SDCM

DRIVER
Driver type: Philips Xitanium
Operationel levetid: >100.000 timer
Transientbeskyttelse: >10 kV
Styring: Kompatibel med Dynadimmer, 1-10V som standard. Kompatibel med DALI som tilkøb

Isolationsklasse II
Vægt: 2,1 kg

ADDO L 95 / ADDO L95 MINI LED RETROFIT KIT

Retrofit kittet her passer til parklampen ADDO L95 og pullerten ADDO L95 MINI, begge designet af Friis & Moltke Design. De to lamper har et markant udtryk, som er tidløst og holdbart, men hvis man har købt lampen for år tilbage, vil lysteknologien indeni ofte være forældet. Med et LED opgraderingssæt får eksisterende lamper en ny fremtid, og lampens design-kvaliteter bevares i arkitekturen.

Det er oven i købet meget nemt at skifte lysteknikken ud på ADDO-lamperne.

I det oprindelige design er lysteknikken fæstnet til toppladen og løftes med op, når man løfter toppladen. LED sættet er på samme måde samlet i én enhed og fæstnet til toppladen. Derfor foregår udskiftning kort sagt ved, at toppladens skruer løsnes, lysteknikken trækkes op, ny topplade med lysteknik sættes på, og toppladen skrues fast.

Genbrug din Friis & Moltke parklampe

LED kittet til Friis & Moltke-lamperne er indkapslet i et satineret plasticrør. Satineringen diffuserer lyset, og lyskvaliteten ændres ikke. Lampen kendetegnes af et lodret, rektangulært, lysende felt på den firkantede mast, og lysoplevelsen efter LED opgradering er helt tro mod den oprindelige lampe.

Udskiftningssættet passer til ADDO-lamper med 1, 2, 3 eller 4 lysåbninger. Lyskilden var oprindeligt et kompaktlysstofrør med et strømforbrug på 55W. Med LED udskiftningssæt bliver forbruget sænket til 10 W pr. lysåbning, altså maksimalt 40W.

Ud over at strømforbruget reduceres, forbedres levetiden på lyskilden også væsentligt med LED.

Retrofit kittet kan leveres med en farvetemperatur på 3000 eller 4000 Kelvin afhængigt af kundens ønske.

LED retrofit til Lampas lamper

Lamper er ofte valgt til den arkitektur, de indgår i. Derfor er det oplagt at bevare den oprindelige lampe og blot opgradere lysteknikken til LED.

LED er den lyskilde, som har det laveste elforbrug og den længste levetid. Når man opgraderer fra andre lyskilder til LED, sparer man derfor ikke kun strøm. Man effektiviserer også på andre vigtige ressourcer som tid, penge, CO2 og materialer. Læs mere om LED opgradering her.

De klassiske lamper fra Lampas er gennem tiden produceret med mange forskellige lyskilder. Det er ofte muligt at opgradere lamperne til LED. Kontakt os for en beregning af, hvor meget du kan spare med en LED opgradering af eksisterende produkter.

Relaterede produkter

Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk