Transparent

NYE-serien udvides med en pullertlampe med sæde

Corten lampe med sæde

NYE-serien udvides med en pullertlampe med sæde

Vi udvider nu NYE-serien med en pullertlampe, der giver både stemning og funktion. NYE L1004 er på én gang en lampe, man kan sidde på, og et byrumsmøbel med smukt lys. Brug NYE L1004 til at skabe indbydende miljøer, der opfordrer til, at man holder en pause, nyder udsigten eller taler sammen.

Den nye lampes kendetegn er træsædet, som forvandler lampen til en hyggelig siddeplads. NYE L1004 er en endnu mere brugervenlig udgave af NYE L1003, den store, kubiske NYE-lampe, som man også kan sidde på.

Pullertlampen med sæde kan kombineres med NYE-seriens andre pullerter, som findes i to højder, og væglampen, som har samme kubiske form. NYE-serien, som er designet af tegnestuen VE2, blev i 2020 præmieret med en Red Dot: Best of the Best Award i belysningskategorien.

Skammel med lys i cortén og mahogni

Ligesom resten af NYE-serien er L1004 i et gennemarbejdet design, hvor der er tænkt over hver eneste detalje. Det gælder også overgangen mellem sæde og lampe. Træsædet er tilpasset og forsænket i kuben, sådan at sæde og lampe smelter sammen.

NYE L1004 er fremstillet i corténstål og sapelemahogni (FSC®-certificeret), som giver møblet et varmt, rødbrunt udtryk. Lampen kan også fremstilles i varmgalvaniseret stål, som evt. pulverlakeres, med sæde i andre træsorter.

Klik videre til NYE L1004 for at finde tegninger og billeder til download, udbudstekst og lysteknisk information.

Relaterede produkter

Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk