Transparent

NYE L1004 PULLERTLAMPE MED SÆDE

Corten lampe med sæde
NYE-L1004-dimensions-uni

Tekniske specifikationer

NYE L1004 – PULLERTLAMPE MED SÆDE
DESIGN: VE2

LYSFORDELING
Direkte symmetrisk fremad- og bagudrettet lys

MATERIALE
Lampehus: Ubehandlet cortenstål, varmgalvaniseret stål eller pulverlakeret, varmgalvaniseret stål. Træsæde i ubehandlet mahogni (FSC®-certificeret)
Afskærmning: Klar akryl, UV-bestandig.

DIMENSIONER
Højde: 440 mm
Bredde: 420 x 420 mm
Vægt: 41,2 kg

LYSSTRØM
Luminous efficacy: >48 Lm/W
Lumen, 80 Ra: 3000K: >1839Lm

LYSKILDE
LED type: Philips Fortimo FastFlex
Operationel levetid: >120.000 timer ved Ta 25° C. L80B10
Systemforbrug: Standard 16W (max 38W)
Farvetemperatur: 2200K, 2700K, 3000K, 4000K
Farvegengivelse: CRI >80 (Std.), CRI>70 (Opt.)
Farvenøjagtighed: 5 steps SDCM

DRIVER
Driver type: Philips Xitanium
Operationel levetid: >100.000 timer
Transientbeskyttelse: >10 kV
Styring: Kompatibel med Dynadimmer, 1-10V som standard. Kompatibel med DALI som tilkøb

MONTERING
Leveres til påboltning. Kan nedstøbes ved tilkøb af fundament

TILSLUTNING
2 kabler max 5 x 6 mm2. Sikringsboks og sikring medfølger

KLASSIFICERING
CE, IP56, IK10, Isolationsklasse II

Findes som 3D i Archicad BIM biblioteket

Skammel med lys på havn
Corten lamper med træsæde
Corten lampen NYE L1004 med kubisk form i moderne stil
Træsæde på cortenmøbel ses tæt på
To kubiske skamler med lys i ved havet
Corten lampe med sæde

NYE L1004 PULLERTLAMPE MED SÆDE

Design: VE2

Pullertlampen NYE L1004 skaber rum og indbyder til ophold med sammensætningen af rustrødt stål og snedkereret sæde. Corténlampen er en udvidelse af NYE-serien, der med et nordisk, moderne design giver mulighed for at skabe sanselige og holdbare uderum med stemningsfuldt lys. NYE L1004 kan kombineres med pullerten NYE L1002 og væglampen NYE L1001. Kuben uden sæde fås som pullertlampen NYE L1003.

NYE-designet er kendetegnet af de udskårede kiler, hvorfra lyset flyder i vifter. NYE L1004 er kubisk og har lys til begge sider. Sædet gør lampen til et møbel, der giver mulighed for samvær og pausetid.

NYE L1004 kan anvendes ude og inde. Lampen er i høj kvalitet både i materialer og udførelse og holder til at blive brugt af mange. Derfor egner NYE L1004 sig til for eksempel inspirerende miljøer på skoler, gymnasier og uddannelsessteder. Den kan indbyde til ophold i byrum og fællesarealer for boligforeninger. Eller den kan slå stemningen an med sit varme lys på terrassen eller lobbyen i enhver virksomhed.

Er du privat kunde?

Er du privat kunde og vil gerne købe NYE L1004 til din egen terrasse? Så kontakt os på +45 69 16 03 00 eller info@lampas.dk, så finder vi en løsning.

Lampe i cortén med sæde

Pullertlampen NYE L1004 er i corténstål som standard. Kuben kan også leveres i varmgalvaniseret, pulverlakeret stål i en valgfri RAL-farve.

Sædet består af tre trælister, der som standard er af sapelemahogni (FSC®-certificeret). Trælisterne er designet med en tilpasning, sådan at de fremstår slanke og elegante langs de synlige kanter. Sædets højde er på den måde sænket ned i kuben. Der er drænhuller til regnvand i kubens topplade.

Sapelemahogni (FSC®-certificeret) er en meget holdbar træsort, også til udendørs brug. Træet har en rødlig lød, som over tid vil patinere til en sølgvrå farve, især hvis træet er udsat for sol og regn. Den røde glød kan vedligeholdes ved at give træet olie regelmæssigt.

NYE L1004 kan leveres med andre træsorter efter ønske.

Pullertlampen med sæde er udstyret med en LED-lyskilde, der kan kombineres med dæmpning og lysstyring som for eksempel DALI, Casambi mv.

Materialerne til NYE L1004 er valgt med lang levetid og lav bearbejdning for øje. Corténstål er en legering, som ruster i det yderste lag, hvorefter rustlaget beskytter mod yderligere korrosion. Vi anvender kun FSC®-certificeret sapelemahogni. Det vil sige, at træet er produceret efter FSC’s 10 principper inden for miljø, arbejdstagerrettigheder og ansvar for lokalsamfundet. Begge materialer har lang holdbarhed uden yderligere maling eller behandling. Endelig er NYE L1004 designet med en konstruktion, der gør, at lysteknik, lampehus og sæde nemt kan adskilles og sorteres til genbrug eller genanvendelse, når lampen ikke skal bruges mere.

Skammel med lys i cortén og mahogni

Som skammel med lys har NYE L1004 et nordisk designudtryk med naturnære materialer og et enkelt formsprog. Detaljerne er gennemarbejdet, og lysmøblet udstråler den kvalitet, som det er designet og fremstillet med.

Det er den aarhusianske tegnestue VE2, som i 2019 har designet NYE-serien. NYE L1004 er udviklet i 2022 som en endnu mere siddevenlig udgave af NYE L1003. Serien indeholder desuden en rektangulær pullert i cortén NYE L1002 og væglampen NYE L1001. Serien blev i 2020 tildelt en Red Dot: Best of the Best Award i kategorien ‘Lamper og belysning’.

Relaterede produkter

Designerne Morten Lauritzen og Hugo Dines Schmidt fra VE2

VE2

Langtidsholdbart design kendetegner VE2. Holdbare og gerne genanvendelige materialer sammen med et tidløst æstetisk udtryk giver bæredygtighed for VE2.

Læs mere om designeren her
LED retrofit kit til ADDO L96 fra Friis & Moltke

Pullertlamper

Se eksempler på, hvordan pullertlamper er brugt til stier, parker, havne og boligområder. Pullerter med lys er gode til at skabe stemning og markere adgang i landskabet.

Se mere inspiration her
Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk