Transparent

BALLO L804-500 LED RETROFIT KIT

LED indsats til gamle BALLO lamper
Downloads
BALLO-L804500LED-dimensions-uni.svg

Tekniske specifikationer

BALLO L804-500 – LED RETROFIT KIT

Lyskilde: LED type:
Bridgelux VERO SE series gen7
Operationel levetid: min. 100.000 timer v/ta max 25˚ C. L80B10
Systemforbrug: 23W (12-33W)
Farvetemperatur: 3000K, 4000K
Farvegengivelse: CRI >80 (mulighed for >90)
Farvenøjagtighed: 3 steps SDCM
Luminous efficacy: 140 Lm/W

Driverdata:
Driver type: Philips Xitanium
Operationel levetid: min. 100.000 timer
Transientbeskyttelse: >10 kV
Dæmpning: Dynadimmer, 1-10V. Option for DALI

Isolationsklasse I
Vægt: 0,6 kg

BALLO L804-500 RETROFIT KIT

Dette LED retrofit kit passer til BALLO L804-500, som er designet af Cubo Arkitekter. Behold den klassiske lampe og udskift kun indmaden med dette opgraderingssæt.

Kittet er nemt og sikkert at installere. Det er tilpasset den eksisterende lampe, sådan at for eksempel skruehuller passer. Udskiftningen kan i de fleste tilfælde foretages, mens pendlen stadig hænger i loftet.

Retrofit kittet består af et afstandsrør til bundskærmen og en montageplade med LED-lyskilde og driver monteret. Lampens skærm, bundskærm og ophæng genbruges.

Ud over at retrofit kittet sænker lampens forbrug af strøm, øges levetiden på lyskilden og andre komponenter betydeligt. For netop BALLO L804-500, som typisk hænger højt under loftet, giver det langt lettere drift med færre fejl. Levetiden er mindst 120.000 timer.

LED-opgraderingssættet forbedre også kvaliteten af lyset. LED giver et mere ensartet, roligt og behageligt lys end det oprindelige kompaktlysstofrør.

LED retrofit kit til BALLO-lampe

Retrofit kittet kan leveres med en lystemperatur på 3000 eller 4000 Kelvin som standard.

Vi kan levere sættet med en LED-driver, som kan tilkobles dæmpning med DALI, Dynadimmer eller 1-10 volt. LED-driveren kan også indstilles til CLO (Constant Lumen Output), hvis det ønskes.

Besparelsen i strøm er over 50% fra 2 x 42 w med kompaktlysstofrør til cirka 30 w med LED retrofit kit. Levetiden forøges fra 12-20.000 timer med kompaktlysstofrør til minimum 120.000 timer med LED-kit.

Genbrug lampen og skift kun lysteknikken til LED

BALLO L804-500 er designet af Cubo Arkitekter omkring 2000. Pendlen er ofte brugt i samspil med rum og arkitektur. På Lampas oplever vi derfor ofte et stort ønske om at bevare lampen, selvom lysteknologien ikke længere er tidssvarende. Derfor er BALLO-pendlen særligt velegnet til LED-opgradering, hvor det meste af lampen genbruges.

LED er den lyskilde, som har det laveste elforbrug og den længste levetid. Når man opgraderer fra andre lyskilder til LED, sparer man derfor ikke kun strøm. Man effektiviserer også på andre vigtige ressourcer som tid, penge, CO2 og materialer. Læs mere om LED opgradering her.

De klassiske lamper fra Lampas er gennem tiden produceret med mange forskellige lyskilder. Det er ofte muligt at opgradere lamperne til LED. Kontakt vores team for at høre om mulighederne for LED opgradering af andre eksisterende produkter.

Relaterede produkter

Pendler belyser kantine som loftslys

Nordea Bank

Det gav bedre lys, lavere strømforbrug og mindre CO2-udledning, da Lampas i samarbejde med LINDE EL A/S opgraderede BALLO-lamperne i Nordea Bank til LED.

Læs hele casen her
Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk