Transparent

OWEN L800/L800U LED RETROFIT KIT

LED retrofit kit til OWEN lamper fra Lampas

Tekniske specifikationer

OWEN L800/L800U-130 – LED RETROFIT KIT

LYSKILDE
LED type: Optoga Lilly80AC IOT
Operationel levetid: >50.000 timer ved Ta 25° C. L80B10
Systemforbrug: 10W
Farvetemperatur: 3000K
Farvegengivelse: CRI >90
Farvenøjagtighed: 3 steps SDCM

DRIVER
Transientbeskyttelse: 1,5 kV
Styring: Nej. Kompatibel med DALI og Casambi som tilkøb

Isolationsklasse I
Vægt: 0,1 kg

OWEN L800-260/L800U-260 LED RETROFIT KIT

LYSKILDE
LED type: Round board Ø220mm
Operationel levetid: >50.000 timer ved Ta 25° C. L80B10
Systemforbrug: Standard 10W (max 17W)
Farvetemperatur: 2700K, 3000K, 4000K, Tuneable White
Farvegengivelse: CRI >80
Farvenøjagtighed: 3 steps SDCM

DRIVER
Driver type: Philips Xitanium
Operationel levetid: >50.000 timer
Transientbeskyttelse: >2 kV
Styring: Nej. Kompatibel med DALI og Casambi som tilkøb

Isolationsklasse I
Vægt: 0,4 kg

OWEN L800-320/L800U-320 LED RETROFIT KIT

LYSKILDE
LED type: Round board Ø270mm
Operationel levetid: >50.000 timer ved Ta 25° C. L80B10
Systemforbrug: Standard 15W (max 26W)
Farvetemperatur: 2700K, 3000K, 4000K
Farvegengivelse: CRI >80
Farvenøjagtighed: 3 steps SDCM

DRIVER
Driver type: Philips Xitanium
Operationel levetid: >50.000 timer
Transientbeskyttelse: >2 kV
Styring: Nej. Kompatibel med DALI og Casambi som tilkøb

Isolationsklasse I
Vægt: 0,5 kg

OWEN L800/L800U RETROFIT KIT

Dette retrofit kit passer til den runde væg- og loftslampe OWEN L800 og OWEN L800U (inde og ude). Kittet gør det nemt at opgradere eksisterende lamper til LED. Kun lysteknikken udskiftes, mens resten af lampen genbruges.

Retrofit kittet fås til alle tre størrelser – 32 cm, 26 cm og 13 cm i diameter.

Ud over at LED-sættet sænker lampens forbrug af strøm, giver det en mere jævn lysfordeling i den runde lampe. Derfor anbefaler vi, at afskærmningen på OWEN udskiftes til en LED-optimeret skærm samtidig med opgraderingen. En LED-optimeret skærm diffuserer lyset bedre og sikrer blandt andet, at man ikke kan skelne LED-boardets lyspunkter bag skærmen.

Opgraderingssættet består af en LED-driver med indstiksterminal, et rundt LED-board samt en komponentplade til montering i lampehuset.

I de fleste tilfælde vil retrofit kittet kunne installeres, mens OWEN L800 stadig hænger på væg, mur eller loft.

Retrofit kit til LED opgradering af belysning

Retrofit kittet kan leveres med en lystemperatur på 2700, 3000 eller 4000 Kelvin afhængigt af kundens ønske.

Vi kan levere sættet med en LED-driver, som kan tilkobles dæmpning med for eksempel Dali eller Casambi.

For OWEN L800/L800U-320 er besparelsen i strøm op mod 50% fra 36 w med kompaktlysstofrør til cirka 17 w med LED retrofit kit. For OWEN L800/L800U-260 går strømforbruget fra 24 w med kompaktlysstofrør til cirka 10 w med LED-kittet.

Levetiden forøges væsentligt. Kompaktlysstofrør har en levetid på 12-20.000 timer, mens LED-enheder kan brænde i minimum 50.000 timer.

LED opgradering af OWEN fra Lampas

OWEN lampen er designet af Cubo Arkitekter. Den runde væglampe blev oprindeligt designet med kompaktlysstofrør – en lysteknologi, der nu er overhalet af LED. Lampehuset er i kokillestøbt aluminium, som til gengæld har en meget lang levetid. Samtidig har lampen et tidløst design. Derfor er det oplagt at bevare så meget som muligt af den gamle OWEN-lampe og blot opgradere lysteknikken til LED.

LED er den lyskilde, som har det laveste elforbrug og den længste levetid. Når man opgraderer fra andre lyskilder til LED, sparer man derfor ikke kun strøm. Man effektiviserer også på andre vigtige ressourcer som tid, penge, CO2 og materialer. Læs mere om LED opgradering her.

De klassiske lamper fra Lampas er gennem tiden produceret med mange forskellige lyskilder. Det er ofte muligt at opgradere lamperne til LED. Kontakt vores team for at høre om mulighederne for LED opgradering af eksisterende produkter.

Relaterede produkter

Henrik Dejbjerg Møller

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.

Henrik Dejbjerg Møller

Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk