LIBER L17/L18 – POSTKASSE
DESIGNER: FRIIS OG MOLTKE
MATERIALE
Varmgalvaniseret stål eller pulverlakeret, varmgalvaniseret stål
DIMENSIONER
Mål: H:440 x B:325 x D:105 mm / H:500 x B:400 x D:130 mm
Vægt: 9,1 / 14,1kg.
MONTERING
Vægmontering eller nedstøbning på stander
Leveres med Ruko-lås og 2 nøgler. Kan også leveres uden lås
BESTILLINGSDATA
L17B: LIBER 17 postkasse
L17A: LIBER 17 avisrør
L17R: LIBER 17 rørstativ
L18B: LIBER 18 postkasse
L18A: LIBER 18 avisrør
L18R: LIBER 18 rørstativ
Design: Friis & Moltke Design
Postkassen LIBER er en daglig oplevelse af kvalitet og omtanke med dens udsøgte materialer og gennemarbejdede, behagelige form.
Vælg den i en farve for at gøre den til dit personlige designobjekt, som er tilpasset huset og beboerne. Vi leverer den også gerne, så den passer ind i virksomhedens eller boligselskabets designlinje.
Lampas-postkassen er kendetegnet af runde former. Den runder foroven og forneden, og selv det indvendige indkast til breve og aviser er rundet. I modsætning til mange af dens efterligninger er LIBER-postkassen uden samlinger på fronten. I stedet overlapper to rene flader hinanden fra hver deres hængsel over og under postkassen. Kun RUKO-låsen bryder enkelheden.
Det gør LIBER til en postkasse med et rart, helstøbt og imødekommende udseende. Når postkassen også føles anderledes, er det på grund af det ekstra tykke stål, den er lavet af. Klappen ligger tungt i hånden og løftes op uden raslen. Den lander lydløst igen på to gummiknapper.
Lampas-postkassen er dermed endnu et eksempel på et Lampas-design, hvor dimensioner og funktionalitet er tænkt igennem til mindste detalje.
Postkassen måler 32,5 x 44 x 10,5 cm i standardstørrelsen LIBER L17 og 40 x 59 x 13 cm for den ekstra store LIBER L18.
Postkassen er udstyret med en RUKO-lås og leveres med to nøgler. Den fremstilles i 2 mm varmgalvaniseret, evt. pulverlakeret stål og kan monteres på væg eller stander.
LIBER-postkassen kan snildt anvendes i en seriel løsning til projektbyggeri eller boligforeninger. Den er for eksempel anvendt ved villaprojektet Giber Å, hvor postkassen er ophængt i 2007 i ren galvaniseret overflade.
Er du privat boligejer og vil gerne købe en enkelt Lampas-postkasse? Så kontakt os på +45 69 16 03 00 eller info@lampas.dk, så finder vi en løsning.
Få postkasser har opnået ikonstatus. Lampas-postkassen har.
Den blev designet af Friis & Moltke Design i 1980 for sammen med væglampen LIBER L6 at tilbyde en helhed af produkter til boligens indgang. Derfor har standardstørrelsen LIBER L17 samme runding som væglampen og samme ståltykkelse. I serien findes en række andre produkter, blandt andet et avisrør og en forplade til at skjule et udendørs elskab.
L6-serien vandt i 1989 Dansk Design Centers pris for Industrielt Design, ID-prisen.
Friis & Moltke Design har været med fra begyndelsen af Lampas’ historie. Flere af de produkter, som blev tegnet i 1970’erne, er stadig i produktion i dag.
Læs mere om designeren herPostkassen LIBER L17 er brugt i boligområdet Giber Å. Postkassen er designet af Friis & Moltke Design.
Læs hele casen herRing eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.
Henrik Dejbjerg Møller
Salgschef
+45 3073 5777
hd@lampas.dk