LIBER L5 VÆGLAMPE

Tekniske specifikationer

LIBER L5 VÆGLAMPE 

Lysfordeling
Rotationssymmetrisk lysfordeling. Up- og downlight

Materialer
Varmgalvaniseret stål eller pulverlakeret, varmgalvaniseret stål

Optik/reflektor
Afskærmning i klart glas
Hvid vægplade i pulverlakeret, varmgalvaniseret stål

Lyskilde
E27 retrofit LED
Lyskilde medfølger ikke og skal bestilles separat

Montering
Vægmonteres

Tilslutning
2 kabler max. 3×1,5 mm2. 2 kabelindgange bagud

CE
Klassificering: IP56. IK06. Isolationsklasse I
Vægt 4 kg.

LIBER L5 VÆGLAMPE

Design: FRIIS & MOLTKE DESIGN

Væglampen LIBER L5 er indbegrebet af en Friis & Moltke-lampe for Lampas, hvor et simpelt stykke valset stålplade i 70’er-stil bliver til et tidløst designikon inden for belysning.

Lampen rammer plet med hvert eneste designvalg i en sådan grad, at den langt overgår sin enkle udformning og bliver en oplevelse af lys, form, materiale og historie i ét.

LIBER L5 hænger langs gange, i lobbyer og på hotelværelser over hele verden. Lampen fungerer lige godt til små og store rum, lige godt i sort, pangfarve og ren galvaniseret.

Lampens enkelhed understreges af et solidt materialevalg med en kraftig stålafskærmning. LIBER L5 er en væglampe, der holder, både når det gælder udtryk og slitage.

Indendørs væglampe fra Friis & Moltke Design

LIBER L5 består af en lyskilde med en halvcirkel i stål udenom. Lampen giver et blændfrit op- og nedlys på væggen.

Væglampen kan monteres enten direkte på væggen eller med en bagplade, også i stål. Bagpladen er som udgangspunkt pulverlakeret i hvid.

Afskærmningen er i 2 mm stål og kan leveres i ren varmgalvaniseret overflade eller pulverlakeret i enhver RAL-farve.

Væglampen findes også i en udendørs version, LIBER L5U.

Arkitekttegnet indendørs væglampe

LIBER L5 er tegnet som vægbelysning til en møbeludstilling i Bellacenteret på Amager i 1973. Den sluttede sig til Friis & Moltke Designs lange række af lamper i valset stålplade.

I udviklingen af lampen på Lampas blev der fokuseret på alle detaljer. Hver eneste del af LIBER L5 er omhyggeligt formgivet. Blandt andet blev det diskuteret, om kanten skulle have samme farve som indersiden eller ydersiden (det blev ydersiden). Afstanden mellem skruerne blev tilpasset størrelsen på en standardmursten.

Relaterede produkter

DETALJER FOR VEDHÆFTNING Designer_FriisogMoltke_partnerkreds_

Friis & Moltke Design

Friis & Moltke Design har været med fra begyndelsen af Lampas’ historie. Flere af de produkter, som blev tegnet i 1970’erne, er stadig i produktion i dag.

Læs mere om designeren her
Lampas_Owen_L800U_vaeglampe_Photo_Helene_Hoyer_Mikkelsen_Vondsild_

Væglamper

Se eksempler på, hvordan du kan bruge væglamper til at understøtte arkitektur og kommunikation.

Se mere inspiration her

Vil du vide mere?

Ring eller skriv, hvis du har et spørgsmål! I Lampas har vi en stor viden om lys og alle de overvejelser, der indgår i at skabe en smuk og funktionel belysning. Vi deler gerne ud af vores erfaring. Tag fat i os, hvis du har et spørgsmål, eller hvis du står med et udfordrende projekt.